Foredrag ved B.S. Christiansen
Vil man noget her i livet, kan man ikke nøjes med blot at tænke på det - der skal handling til!
En onsdag i november, Akademiet for Finansøkonomer i Hobro glæder sig til at få besøg af B.S. Christiansen.
Vi er alle samlet i salen, det eneste vi ved er, at B.S. Christiansen kommer på besøg for at fortælle os om vores egen udvikling og ansvaret der følger med ved at studere.
B.S. Christiansen går straks i gang med at fortælle om sine oplevelser gennem livet, sin tid som jægersoldat og hvad dette indebar af livsbekræftende oplevelser.
Med en humoristisk indgangsvinkel begyndte foredraget at tage en mere og mere seriøs drejning. B.S. Christiansen lagde stor vægt på vores eget ansvar her på studiet, at det var vigtigt at komme ordentligt i gang hver dag ved hjælp af en solid omgang morgenmad, samt at man turde udfordre sig selv hver dag! ''I skal turde at lave fejl'' var en af de mange lærerige sætninger fra B.S. Christiansen.
Citater fra B.S. Christiansen:
”I skal vælge det I gerne vil, jeg er mig, jeg skal udvikle på det jeg har, samtidig med det skal jeg være realistisk! Det samme skal I! I skal yde den indsats, som I kan, samt gøre det man kan! Skab det I er!”
”I skal gøre noget anderledes for at øge jeres indlæring, gør hvad der passer til præcis dig! Få styr på det du KAN få styr på!”
”Sidst men ikke mindst, dine forventninger skal stemme overens med dine mål her i livet! Hvad er dine forventninger til det du går og laver? Få afstemt dine forventninger!”
”Hvis du ikke kan se udfordringen for dig, så kan du ikke gennemføre det! Se dig selv i situationen, først der kan du realisere det!”
"Husk at du har et ansvar! Træf de beslutninger, som du synes er rigtige, samtidig med at du står på mål for det du bestemmer dig for! Sig frem, tag konsekvenserne og I skal kunne tilgive hinanden! Vær ærlig, sig det med det samme, hvis man har lavet noget skidt, fortæl sandheden!
''Hver aften inden I går i seng, tænk positive tanker, for jeres hjerner tænker det den bliver bedt om''
''I skal vide, hvor I er hver dag, og derefter planlægge jeres studie ud fra det!'' - Denne udtalelse fra B.S. Christiansen var så og set hovedpunktet i hele foredragets, desværre korte, varighed. 
En samling af guldkorn som var brugbare og nyttefulde i livet som studerende her på Akademiet for Finansøkonomer i Hobro. Vi vil gerne takke B.S. Christiansen for et meget inspirerende, motiverende og lærerigt foredrag som alle uden tvivl bør opleve!
Stor tak til B.S. Christiansen!
Kasper Schram