Finansøkonomuddannelsen i Hobro

Arbejdsgiver

 
Finansøkonomer kommer typisk i job hos ejendomsmæglere, i pengeinstitutter/kreditforeninger, hos ejendomsadministratorer, hos revisorer, i forsikringsselskaber og i økonomiafdelinger i større virksomheder.
Fra Akademiet i Hobro har vi altid haft tradition for at levere dygtige finansøkonomer til især ejendomsmæglerbranchen. Således leverer vi cirka halvdelen af de nyuddannede finansøkonomer, der årligt tilgår mæglerbranchen (målt på landsplan).
 
 
En finansøkonom i praktik:
Hvert år i januar, februar og marts er vores studerende i praktik. Praktikperioden er ulønnet.
Er man ude efter en ny medarbejder, har man her alle tiders mulighed for at have en på prøve i 3 måneder.
Efter praktikperioden skriver den studerende sin afsluttende hovedopgave og kan herefter påbegynde en egentlig ansættelse.
 
Allerede i august begynder de studerende for alvor at søge praktikpladser.
Kunne du være interesseret i at have en finansøkonom i praktik, er du meget velkommen til at kontakte skolen for at høre nærmere om mulighederne. Opslag om, at din virksomhed søger en i praktik, sættes gerne op på Akademiet.
Til evt. samtale omkring praktikplads med studerende fra Hobro, kan de studerende medbringe en kortere version at vedhæftede fil, hvor der blandt andet er nævnt hvilke særlige fokuspunkter vi har på Akademiet for Finansøkonomer i Hobro.
 
Kontakt i den forbindelse venligst uddannelsesleder Jens Peter Dahlgaard på tlf.9857 0263 eller på mail jpd@eadania.dk
 
Fast medarbejder søges:
Søger du en finansøkonom med erfaring, formidler vi ligeledes gerne kontakten til tidligere studerende fra skolen.
Jobopslag sættes gerne op på Akademiet, lige som de distribueres ud til ”gamle” studerende, altså færdiguddannede finansøkonomer.
Søger du en medarbejder, kontakt i den forbindelse da venligst uddannelsesleder Jens Peter Dahlgaard på tlf.9857 0263 eller på mail jpd@eadania.dk